TeslaOwnersDenmark.dk

Ny afhentningsmetode i Hillerød

10. May 2022 af Kim Lundberg Stegenborg Madsen

Tesla har introduceret en ny afhentningsmetode i Hillerød

Tesla har introduceret en ny afhentningsmetode i Hillerød, som giver kunderne mulighed for at hente deres nye bil uden at henvende sig til en Tesla medarbejder, da bilen efter aftale står klar til afhentning på lokationen. 
Kunden får en e-mail med et link, hvor de kan acceptere levering, når de står foran bilen, herved aktiveres både app og keycards, der ligger i bilen, og kunden kan nu låse bilen op via Tesla App'en. Det åbner for spændende muligheder i fremtiden, hvor du som kunde kan få muligheden for at hente din nye bil på mere fleksible tidspunkter, f.eks. efter aftensmaden, eller måske afhentning i Kastrup, når du kommer hjem fra ferie, mulighederne er mange. 

I USA bliver kommende og nye ejere inviteret til online introduktion af deres biler, hvilket der er blevet taget rigtig godt imod er meldingen fra vores klubber over there. Det håber Tesla Danmark også at kunne tilbyde med tiden, uden der pt. er en tidshorisont.

Tilbage til nyheder

Til toppen